Teknovation Logo
robot

 
  • Den seneste Okuma LB3000EX II CNC-drejebænk har løftet kapaciteten hos Lykkegaard.

20. juni 2024, kl. 15:48 

Okuma løfter Lykkegaard Pumper

Lykkegaard A/S, Ferritslev på Fyn, er godt tilfredse med firmaets seneste investering i en Okuma CNC-drejebænk, leveret af Flextek A/S.


Hos Lykkegaard Pumper meddeler man, at der netop er installeret en avanceret Okuma LB3000EX II CNC-drejebænk med fræsefunktion, som kan effektivisere i produktionen, og sænke omkostningerne i en tid med mangel på arbejdskraft.

”Den kommer til at gøre noget arbejde, som ellers skulle have været lavet af lærlinge eller svende på fabrikken. Det havde været dårlig stil at skifte mennesker ud med maskiner, hvis vi havde haft overskud af arbejdskraft. Men i en tid, hvor det er svært at få besat industriteknikerstillinger, og der ikke er nok, som søger uddannelsen, er det også en måde at få fabrikken til at fungere med de hænder, vi har,” siger direktør Karsten Lykkegaard .  

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Lykkegaard producerer udelukkende kundetilpassede propelpumper, og har derfor ikke masseproduktion af helt ens emner.

For otte år siden købte de en ældre og brugt CNC-drejebænk for at teste muligheden af, og det har fungeret fint – men dels er programmeringen ved at være af ældre dato, og dels stod den placeret langt fra virksomhedens store fem-aksede CNC-fræser, så når Nicolaj Burmeister skal lære lærlinge op i programmering, står de fysisk langt fra hinanden, mens man med den seneste maskine, både an være mere præcis og nøjagtig i sin bearbejdning, og samtidig har placeret den lige ved siden af CNC-fræseren, så lærling og svend er tæt på hinanden, og så én person ofte kan betjene begge maskiner. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik