DMG MORI har udviklet teknologicyklussen 'Measuring Pro' med henblik på kortere opstillingstider ved inkludering af måleprocesser.
Ifølge DMG MORI byder Measuring Pro på en væsentlig digital optimering i skabelsen af måleprogrammer på producentens CNC-maskiner.
Operatøren kan frit vælge mellem 16 målecyklusser, følge vejledningen på skærmen og behøver blot indtaste de nødvendige emnedata.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Dermed fjernes behovet for at tjekke manualer eller oprette individuelle makroprogrammer, hvorved programmeringstiden kan forkortes væsentligt, fremhæves det.
Endelig kan teknologicyklussen sørge for automatisk overføring af kompensationsværdier til styringen, hvilket resulterer i en sikker optimering af bearbejdningsprocessen, konstaterer producenten.
Flere informationer: her