Teknovation nr. 3/2024
Tyske Paul Horn har aktuelt lanceret multi-værktøjsholdere til System 224-afstikssystemet, som åbner for at anvende én værktøjsholder til multibearbejdningsfunktioner.
Horns udvalg består i dag af mere end 25.000 standardværktøjsløsninger, og herunder også 224-afstikssystemet med forskellige holder-systemer.
For at give brugeren et bedre overblik har Horn aktuelt kombineret funktionerne fra forskellige holdere i én. Multiværktøjsholderen kombinerer to kølemiddeltilslutninger. Tilslutningen foretages enten via en overførsel på kontaktoverfladen eller via en gevindforbindelse på siden. Den interne kølemiddelforsyning ledes direkte til skæret via spændefingeren eller direkte til flankefladen via et hul, oplyser Horns nordiske repræsentant, JR Tool ApS, Vejle.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Horn tilbyder værktøjsholderen i kompakt udformning med 4-kantet skaft med dimensioner på 16 gange 16 millimeter, 20 x 20 millimeter eller 25 gange 25 millimeter. Alle størrelser er tilgængelige fra lager til skærebredde på 2,0, 2,5, 3,0, 4,0, 5,0 og 6,0 millimeter.
Værktøjsskafterne er lavet af højstyrkestål, hvilket sikrer høj præcision af plattesæde og en lang levetid for systemet, fremhæver JR Tool videre.
Flere informationer: her