2. februar 2024, kl. 15:12
Af årets 47 konkurrencefag er ti af dem inden for Industriens Uddannelsers område, når det går løs den 18. til 20. april i Roskilde.
Industriens Uddannelser er godt repræsenteret ved det kommende DM i Skills, hvor der vil være konkurrencer for både automatiktekniker-, entreprenørmaskinmekaniker-, grafiske tekniker-, industritekniker-, karosseritekniker, klejnsmede-, lastvognsmekaniker-, mediegrafiker-, personvognsmekaniker- og procesoperatørlærlinge.
Industriteknikerlærlingene omfatter faktisk også lærlinge, der vælger værktøjsmagerfaget blandt årets seks deltagere, som dyster i henholdsvis DM i CNC-drejning og DM i CNC-fræsning.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Industriteknikerlærlingenes DM står således mellem Oscar Dahl Nielsen, Tech College/SB Stål, Marko Simic, ZBC/Emerson Automation Solutions, Nikolaj Lindgaard Pedersen, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier/ECM Industries A/S, Frederik Winther, Roskilde Tekniske Skole/Poul Johansen Maskiner A/S, Mathias Rytter Kjeldsen, EUC Nordvest/Thisted Maskinteknik og Noah Borup Thayssen, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier/Grundfos A/S.
Blandt klejnsmedelærlinge dyster Frederik Søemosegaard, EUC Sjælland/Kleinsmeden Rønnede A/S, Jakob Østergaard Nielsen, Hansenberg/Damgaard Metal A/S, Jonas Paamand Brandsen Jensen, Tradium/FL. Automatic, Magnus Vigsøe Frimor, EUC Nordvest/JOM Rustfri Smede & Montage, Rasmus Askjær Pedersen, UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern/Lind Jensens Maskinfabrik og Markus Wede Christensen, CELF/Heine Schultz SMC ApS.
Danmarksmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelser holdes en gang årligt, og denne gang i Roskilde, hvor vinderne findes over dagene 18. til 20. april.