
19. oktober 2023, kl. 14:08
MAN Energy Solutions' industriteknikerlærling Lucas Kjærulff skal i de kommende år være rollemodel for Stålakademiet.nu.
Stålakademiet.nu har sikret sig yderligere en rollemodel. Det er MAN Energy Solutions' industriteknikerlærling Lucas Kjærulff, 19 år, som har sagt ja til at bistå med at inspirere andre unge, specielt i Hovedstadsområdet.
MAN Energy Solutions' lærlingeansvarlige Mikkel Skovboel fra MAN Energy Solution har medvirket til at pege på Lucas Kjærulff, som er en af deres dygtige lærlinge på virksomheden, hvor der p.t. er 16 industriteknikerlærlinge.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
ucas Kjærulff startede på GF1 for to år siden - umiddelbart efter, at han havde afsluttet folkeskolen - og følger undervisningen ved NEXT Uddannelse København, som Stålakademiet.nu aktuelt står foran at tage del i tre informationsdage, som er tilrettelagt sammen med erhvervsskolens Kirsten Aabling-Thomsen, hvor man vil præsentere de seks erhvervsuddannelser inden for metal-området for elever fra 12 afgangsklasser på skolerne i Ishøj, Ballerup og Nørrebro, samt omkring 250 unge den 24. oktober, 2. november og 7. november. Stålakademiet har blandt andet 15 praktikpladser i Hovedstadsområdet, som man gerne vil have besat inden uge 47.
Herudover arrangeres i samarbejde med virksomhedskonsulent Lars Ole Frederiksen, fra NEXT Uddannelse Købenahvn en virksomhedsekskursionstur for op mod 35 meget interesserede elever til tre spændende metalvirksomheder.
