
20. september 2023, kl. 08:08
I den japanske Mazak-koncern er Europa et kernemarked. Og trods udfordringer, så klarer koncernen sig godt, og har blandt andet fremgang i Østeuropa og Skandinavien, hvor Danmark fremhæves. Og forventningerne for det kommende år lyder, at man fortsætter den gode udvikling.
På Mazak-standen i Hal 15 er der flere lanceringer på den igangværende EMO 2023, der løber til og med lørdag i Hannover. Og det er primært løsninger, der er rettet mod de europæiske kunder, og herunder de danske brugeres behov, understreger Mazaks President Takashi Yamazaki, i en status i forbindelse med messens opstart.
"Europa har længe været et kernemarked for os. Og betydningen understreges af Mazaks direkte tilstedeværelse, som det eksempelvis er tilfældet i Danmark," fastslår Takashi Yamazaki, og fortsætter:
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
"Det går godt, og vi er inden i en god udvikling, som jeg har al mulig grund til at forvente vil fortsætte. Og det er også det, som vi afspejler på messestanden, hvor der vises praktiske eksempler på brug af de seneste løsninger på 19 af de seneste CNC-maskiner, heraf 11 i automatiserede opstillinger som egentlige produktionsceller".
For sideløbende med en god udvikling, så har Mazak også mærket til udfordringer først i forbindelse med Covid-19-pandemien, siden med shippingssektorens globale logistikudfordringer og så ikke mindst den fortsat øgede efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, som både Mazak selv, og Mazaks brugere, udfordres alvorligt af.
"Her kan teknologiudviklingen heldigvis hjælpe os, og sikre adgang til løsninger, så velkvalificerede medarbejdere ikke bare bindes til en operation og en maskine, men i stadig højere grad kan lade CNC-styringer og robotter tage over, og koncentrere sig om de stadig mere komplekse løsninger, som skal i produktionen fremadrettet. Og det afspejler vores stand," understreger Takashi Yamazaki.
"Vi vil også gerne understrege, at vi ønsker at være tæt på vores kunder. Være til rådighed for brugerne, og understøtte deres succes. Det gælder i Europa, og det gælder globalt, hvor der også fortsat er bygget yderligere på udviklingen i Mazak-organisationen siden sidste messe, og også fremadrettet vil blive bygget oven på," fastslår Takashi Yamazaki.
