
18. september 2023, kl. 10:32
15 af Hannovers store messehaller er nu åben til seks dage med metalbearbejdning i fokus. Her venter der de besøgende producenter fra 42 lande fordelt på cirka 1.800 udstillere, der er optimistiske for udsigterne for stadig mere produktiv metalbearbejdning, fremhæver arrangørerne af messen, der er åben til og med den 23. september.
Den største metalbearbejdningsmesse i verden er ubestridt EMO-messen, når den som i år holdes i Hannover. Og ved åbningen kunne EMO-generalkommissær Carl Martin Welcker i år byde velkommen til cirka 1.800 udstillere fra 42 lande, fordelt i de 15 store messehaller, hvortil man håber at tiltrække besøgende fra op imod 150 lande frem til og med lørdag:
"EMO er en "hub" for hele verdens producerende industri i denne uge, og sætter retningen for morgendagens metalbearbejdning, ikke mindst inden for CNC-værktøjsmaskiner," fastslår Carl Martin Welcker, som i sin velkomst rettede på vegne af Cecimo - den europæiske fabrikantforening for værktøjsmaskiner - en stor tak til den tyske fabrikantforening på værktøjsmaskiner VDW såvel som messearealets ejere i Deutsche Messe AG for et godt samarbejde i optakten til messen, som han glæder sig over kan holdes.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
De fortrinsvise spåntagende producenter repræsenterer førende maskin- såvel som værktøjsproducenter såvel som producenter inden for tilknyttede digitale services og ikke mindst industriel automation, understreger Carl Martin Welcker.
Messens internationale snit er ikke alene på udstillersiden. Således var der for fire år siden, på EMO 2019, besøgende beslutningstagere fra hele 150 nationer, og det håber man også at komme op på i år.
Ud over at demonstrere de seneste teknologier, så er bæredygtighed et markant gennemgående tema på udstillingsstandene, ligesom fremme af uddannelse på området er i fokus, da man i Tyskland, såvel som i Danmark, og det meste den vestlige verden, har mangel på velkvalificerede medarbejdere i disse år.
Messen er åben mandag til fredag klokken 9 til 18, og på lørdag, den 23. september, klokken 9 til 16.
