Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

NSM har valgt OK for mere end blot produktet

  • Fra venstre ses her Team Manager Steen Brandborg Christensen fra NSM, sammen med OK's Anders Elbrønd, samt ligeledes NSM Team Manager Lars Navne i Kolding-virksomhedens spåntagende produktion. (Foto: Ole Hartmann Schmidt)

31. maj 2022, kl. 07:40 

Køle-/smøremidler er ikke bare et produkt, man blot hælder på maskinerne. Rette brug kræver indsigt og jævnlig opmærksomhed, mener man hos NSM A/S i Kolding, der har valgt energiselskabet OK, fordi man leverer mere end blot køle-/smøremidler.


Da NSM for år tilbage skiftede det daværende køle-/smøremiddel ud med et fra tyske Rhenus Lub, som OK er forhandler af i Danmark, var det ikke kun kvaliteten på køle-/smøremidlet, som NSM valgte ud fra. Det var en kombination af produkternes egenskaber, samt den rådgivning og service, OK tilbyder:

"Vi var egentlig ikke utilfredse med vores tidligere leverandør, men, vi havde et ønske om en leverandør, som ud over at levere mærkningsfrie køle-/smøremidler, også kunne levere service og sparring omkring produkterne. Ud over at sælge produktet, sørger OK også for, at det fungerer så optimalt på maskinerne som muligt," siger NSM's Team Manager Lars Navne.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Kolding-virksomhedens indgår som underleverandør til fødevare- og medicinalindustrierne og laver blandt andet emner, der indgår i prøveudstyr til mejerier og bryggerier samt renseenheder til medicinalvirksomheder.

NSM har ved brug af Rhenus' køle-/smøremiddel oplevet besparelser på produktet, fortæller Steen Brandborg Christensen, som også er Team Manager hos NSM:

"Det er svært at sige præcis hvor meget, da produktionen har ændret sig i løbet af den tid, OK har leveret, men, vi har helt sikkert haft et lavere forbrug på de maskiner, som kører," siger Steen Brandborg Christensen, og fortsætter:

"Vi har eksempelvis nogle maskiner af ældre dato, hvor vi har brug for hjælp til at finde ud af, hvilket produkt der skal på," siger Steen Brandborg Christensen.

"Der er en forståelse og respekt for hinandens problemstillinger og en vilje til at løse de udfordringer, der opstår, når man har med kølesmøremidler at gøre. Vi kendte OK fra en tidligere arbejdsplads og ville gerne have det partnerskab, som opstår, når man opbygger en stærk relation gennem flere års dedikeret arbejde," supplerer Lars Navne.

"Teori og praksis spiller ikke altid sammen i forhold til bearbejdning af emner og brug af kølesmøremidler. Derfor er det ekstra vigtigt med en leverandør, der jævnligt kigger forbi og tjekker op på blandingsforhold og laver analyse med videre. Samtidig får medarbejderne, der arbejder ved maskinerne, gode råd omkring kølesmøremidlet, og det har også værdi," fastslår Steen Brandborg Christensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik