Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Finmekanisk Fabrik inviterer unge indenfor

  • Ejer af og direktør for Finmekanisk Fabrik, René Rasmussen, og produktionschef, Benny Larsen, har tidligere været med til at invitere unge indenfor, for at høre om virksomheden og metalindustrien som branche.

21. april 2022, kl. 16:08 

I samarbejde med Roskilde Tekniske Skole, RTS, arrangerer Industritekniker.nu et arrangement tirsdag den 27. september hos Finmekanisk Fabrik i Vordingborg.


Parterne melder ud om arrangementet allerede nu for at have god tid til at at koordinere arrangement med Vordingborg Kommune og de lokale grundskoler/ungdomsuddannelser.

Ud over en introduktion til virksomheden, vil vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning i Vordingborg Kommune være til stede for at fortælle om metalindustrien og mulighederne for de unge her.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


De besøgende GF1-elever fra RTS får eksepelvis mulighed for at møde virksomhedens tre nuværende lærlinge og høre om, hvordan de oplever hverdagen i en moderne maskinfabrik.

For lokalområdets unge, der ikke har valgt uddannelse, får de mulighed for at blive introduceret til 'metalindustrien som karrierevej'.

Og for grundskoleelever med flair og interesse for programmering og mekanik bliver der mulighed for at snuse til industrien sammen med deres lærere/vejledere og/eller forældre.

Ejer af og direktør for Finmekanisk Fabrik, René Rasmussen, og produktionschef, Benny Larsen, vil på dagen være med til at sikre et godt arrangement.

Dertil vil de koordinere information om ledige lærlingepladser hos metalfabrikker i lokalområdet, da der er en stor fælles interesse i at profilere de spændende karrieremuligheder i metalindustrien, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik