23. maj 2019, kl. 08:51
15. juni kan Villiam Petersen Tandhjulsfabriken A/S Horsens fejre 100 års-jubilæum. 4. generation er i dag i praktik i virksomheden, med henblik på at overtage virksomheden i løbet af nogle år.
En gennemsolid Horsens-virksomhed nærmer sig 100 års-jubilæumsdatoen. Det er Villiam Petersen Tandhjulsfabrikken A/S Horsens, som 15. juni kan markere 100 år med mekanik og tandhjul.
Det er i dag tredje generation efter stifteren, nemlig Henrik Petersen, der i dag er indehaver og direktør, men frem mod jubilæet er 4. generation, sønnen Villiam Petersen, på vej ind i virksomheden i et praktikforløb.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Villiam Petersen, der er opkaldt efter sin oldefar, kommer fra et lederjob i en byggemarkedskæde, og ventes at overtage virksomheden i løbet af nogle år.
Virksomheden er i dag beliggende på Islandsvej i Horsens’ industrikvarter, og beskæftiger knap 35 medarbejdere, der primært producerer tandhjul, ligesom man kan reparere og servicere større gear og udtjente tandhjul.
100 års-jubilæet markeres med reception fredag den 14. juni.