Teknovation Logo



 

Kæmpe Femern-stålleverance

  • Tibnor og Ahlsell står i samarbejde for levering af stål-kølerør til Femern-forbindelsen.

31. januar 2025, kl. 09:56 

Ahlsell og Tibnor skal i samarbejde levere flere hundrede kilometer kølerør til Femern-forbindelsen, som blandt andet skal anvendes til opførslen af den del af tunnelen, som står på land samt mindre vejbroer.


Ifølge Ahlsell-salgsdirektør Jesper Vernersen er virksomheden stolt af at være en del af et så historisk og ambitiøst projekt som Femern-forbindelsen:

"Vi glæder os over at kunne bidrage til opførslen af Femern-forbindelsen, som er et projekt, der ikke kun binder Danmark og Tyskland sammen, men også bliver en central del af vores kulturarv. Derfor har projektet også krævet omfattende forberedelsefra vores side, da vi over flere år har forsøgt at samle en masse erfaringer fra lignende bro- og tunnel-projekter, så vi har kunnet sætte os i den bedst mulige position for at kunne blive en del af projektet," siger Jesper Vernersen, som gennem et tæt samarbejde med ståldistributøren Tibnor skal levere en kæmpe stål-ordre, bestående af flere hundrede kilometer kølerør.

Hos Tibnor er man ligeledes glade for at bidrage med en løsning, som hjælper med at sikre betonens holdbarhed og kvalitet i et projekt af denne størrelse.

"Kølerørene spiller en central rolle i støbning af betonelementerne, hvor de blandt andet har til formål at sikre, at den varme, som udvikles i betonen, når den støbes, kan slippe ud," forklarer Jacob Gadegaard, som har været projektleder på projektet for Tibnor.

Anlæggelsen af Femern Bælt-forbindelsen foregåri Danmark og Tyskland og i projektets begyndelse skulle Ahlsell kun levere de specialtilpassede kølerør til den danske side. Men, efterhånden som projektet er skredet frem har Ahlsell nu også fået opgaven med at levere til FLC’s byggeplads i Tyskland.

Det er blandt andet takket være samarbejdet med Tibnor, der har sikret fleksible leverancer til den massive byggeplads ved Rødbyhavn. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>