Teknovation Logo



 

Grønland rummer betydeligt potentiale

  • GEUS's seneste kortlægning af potentialet for kritiske råstoffer på Grønland, er udført i samarbejde med med Naalakkersuisut. (Foto: GEUS)

17. januar 2025, kl. 11:32 

USA's interesse for Grønland tillægges ikke alene amerikanernes territoriale beskyttelse. Grønland tegner til at rumme et betydeligt potentiale af kritiske råstoffer, hvis omfang dog kræver yderligere kortlægning, fremhæver GEUS.


De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland, GEUS, har i samarbejde med med Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre - tilbage i 2023 udgivet en rapport, som kortlægger det betydelige potentiale af kritiske råstoffer, som Grønland udgør.

Der er imidlertid behov for yderligere geologisk kortlægning og dataindsamling, for at fastslå det betydelige potentiale nærmere, fremhæver GEUS' Videncenter for Mineralske Råstoffer & Materialer. 

Det uudnyttede potentiale for kritiske råstoffer omfatter blandt andet de sjældne jordartsmetaller, grafit, niobium, platingruppemetaller, tantal og titanium, som alle enten allerede er eller bliver vigtige for den grønne omstilling.

Desuden viser den seneste rapport, at Grønland har en lang og varieret geologisk udvikling sammenlignelig med lande som Canada og Australien, hvor der er omfattende minedrift. Men, i modsætning til disse lande, så har minedriften i Grønland kun været koncentreret om nogle enkelte steder og har været af et beskedent omfang, påpeger GEUS.

Se PDF med rapporten her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik