23. december 2024, kl. 11:26
Industriens stadig mere komplekse plastprodukter kan blive en del af en bæredygtig fremtid, hvor cirkularitet er en nødvendighed, fremhæver Plastindustrien, forud for en konference den 26. februar i Industriens Hus.
For tre år siden indgik 16 store og forskellige virksomheder samt videnspartnere et banebrydende partnerskab. Heri indgik blandt andet store virksomheder som Novo Nordisk og Danfoss, mindre virksomheder med genanvendelse i fokus og videnspartnere i form af Teknologisk Institut, DTU og Aarhus Universitet. Deres fælles mål var at transformere plastaffald fra industrien til værdifulde og fornybare ressourcer gennem samarbejde og innovation, ved at øge genanvendelsen af industriplast med mindst 20 pct.t inden 2025 og skabe en fremadrettet platform for plastgenanvendelse for danske virksomheder.
Det påpeger Plastinudstrien forud for konferencen “Virksomheder driver den cirkulære omstilling”, der holdes 26. februar klokken 10 til 15, og hvor sløret løftes for de resultater og indsigter, der er opnået gennem tre års strategisk samarbejde om industriel plastgenanvendelse.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Deltagerne kan på dagen forvente at lære hvordan forskellige aktører kan arbejde sammen for at skabe innovative løsninger, der fremmer en cirkulær økonomi.
Det vises hvordan produkter som cirkulationspumper, termostater, insulinpenne og Margretheskåle er blevet genanvendt til andre formål. Disse eksempler viser, hvordan virksomheder kan realisere konkrete løsninger gennem samarbejde og nytænkning.
Deltagerne vil således opnå en dybere forståelse af, hvordan partnerskaber og samarbejde på tværs af værdikæder kan facilitere en omstilling, der ofte er svær at opnå alene, og lære hvordan man kan anvende disse strategier i egne virksomheder for at skubbe til grænserne for, hvad der er muligt inden for cirkulær økonomi.
Endeligt er det en mulighed for dialog og netværk, hvor førende specialister inden for materialegenanvendelse beskriver muligheder for at indgå partnerskaber, der kan styrke deltagervirksomhedernes bæredygtighedsstrategi.
Deltagelse koster 650 kroner.
Se mere om program og tilmelding her