12. december 2024, kl. 12:26
Man kan henholdsvis den 13. og igen den 14. januar komme med helt ind i virksomhedernes maskinrum og høre nærmere om deres tiltag i forbindelse med grøn omstilling, og mulighederne for at gøre idé til virkelighed.
Interesserede inviteres med "bag scenen" hos Hovmand A/S ved Køge den 13. januar eller Proplast A/S nær Køge den 14. januar, hvor virksomhedernes to CEO's hver især vil fortælle om, hvordan de arbejder målrettet med en grøn vision.
De to arrangementer skal inspirere andre i det østdanske til også at udøve deres grønne omstilling, og gøre idéer til virkelighed.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Ud over at høre om virksomhedernes egne læringer og opnå tips til andre, bliver der også begge steder mulighed for at høre mere om de støtteprogrammer, der kan hjælpe øvrige virksomheder godt i gang: SMV:Grøn og SMV:Grønne Kompetencer.