12. december 2024, kl. 11:32
Jagtbutikken Hunters Point i Bjerringbro har valgt at investere i en 3D-metalprinter, som skal fremstille lyddæmpere i titanium, meddeler Teknologisk Institut.
Efter en længere produktudviklingsproces i samarbejde med Dansk Teknologi får Hunters Point nu 3D-printet deres titaniumlyddæmpere (Ti6AI4V) hos Teknologisk Institut.
Bistået af instituttet med rådgivning og indledende produktion har butikken været i stand til at validere konceptet og teste efterspørgslen.
Af den grund har Bjerringbro-firmaet valgt at købe deres egen metal 3D-printer, som i første omgang er placeret hos – og drives af – Teknologisk Institut
Med henblik på på et tidspunkt selv at kunne stå for produktionen, er instiuttet ved at give virksomheden det rette kendskab til maskinen, herunder hvordan den skal køres og under hvilke produktionsforhold.
Blandt andet køres der aktuelt uddannelse med butikkens våbenmekaniker og værkstedsleder, Thomas Jensen.
Undervisningen har bestået af en syv dages grunduddannelse, og nu er Thomas Jensen så forbi instituttet en til to gange om ugen, hvor han lærer den tekniske del af det at lave 3D-modeller samt konvertere filer til de rigtige mapper og filtyper, og det praktiske i at gøre maskinen klar til start af print og efterbehandling af dele.
Når træningsforløbet er i hus, skal Thomas Jensen selv kunne bruge maskinen, og så flyttes den og tilhørende remedier til butikkens værksted i Bjerringbro, hvor den vil blive en integreret del af dagligdagen, konstateres det.