Teknovation Logo



 

Opkøb har styrket Holmskov Rustfri

  • Otterup-faciliteterne har styrket Holmskov Rustfri og skabt bedre leveringssikkerhed.

23. oktober 2024, kl. 11:36 

Tilbage i 2022 opkøbte Wicotec Kirkebjerg-datterselskabet Holmskov Rustfri A/S Otterup-virksomheden Kurt Jensens Maskinfabrik. Det fynske opkøb har styrket Holmskov Rustfri, og sikret hele koncernen yderligere kapacitet, og dermed optimerede leveringssikkerhed.


I Wicotec Kirkebjerg A/S prioriteres kvalitet, faglighed og innovation. Og det er en prioritet at have egenproduktion tæt på koncernens kerneopgaver.

I 2022 opkøbte man gennem datterselskabet Holmskov Rustfri det hidtidige Kurt Jensens Maskinfabrik i Otterup på Fyn, og fabrikken har siden været et præfabrikationscenter for hele Wicotec Kirkebjerg-koncernen i forbindelse med fremstilling af rustfrie og sorte rør samt stålkonstruktioner.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Med 4.000 kvadratmeter produktionsfaciliteter og det tilknyttede team på omkring 20 medarbejdere, supporterer det både koncernens kapacitet og ekspertise, ikke mindst inden for specialfremstillede løsninger, herunder optræk af rør og svejsning.

Holmskov Rustfri har med opkøbet skabt endnu bedre forudsætninger for at levere kvalitet til tiden – uanset om det drejer sig om præfabrikation eller specialleverancer, understreges det videre, ligesom man påpeger, at den centrale placering på Fyn samtidig gør det muligt at levere optimalt til projekter i hele landet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik