Teknovation Logo






 

AMU SYD samler alle uddannelser i Kolding

  • AMU Syd-direktør Asbjørn Nielsen understreger, at AMU-kurser inden for plastsvejsning fortsættes.

23. oktober 2024, kl. 12:18 

AMU-kurser inden for plast-området herunder plastsvejsning fortsættes når AMU Syd samler aktiviteterne i Kolding.


Vigende interesse betyder, at AMU Syd udfaser uddannelsen til plastmager, men de øvrige AMU-kurser inden for plast-området fortsættes ufortrødent, dog nu alene i Kolding, da kursuscentret Snepsgård syd for Ribe nedlægges, oplyser AMU Syd-direktør Asbjørn Nielsen, og understreger, at AMU-kurser inden for plastsvejsning fortsættes.

Gennem de sidste mange år har AMU Syd haft skolen Snepsgård som uddannelsessted for blandt andet plastuddannelser. Stedet sættes nu til salg, da der er plads til at samle alle uddannelsesaktiviteterne i Kolding, og således at AMU Syd samlet sikrer sig en sund drift – både på uddannelser og bygninger. Og da interessen for at blive plastmager har været faldende gennem en årrække, er det besluttet ikke at optage flere elever fremover. De igangværende elever kan færdiggøre deres uddannelse, understreger Asbjørn Nielsen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Snepsgård er nu sat til salg, fortæller Asbjørn Nielsen videre, og fremhæver, at der er tale om en stor ejendom, smukt beliggende i naturen, otte kilometer syd for Ribe med værksted, 63 hektar skov og agerjord samt et skolehjem med 80 værelser:

”Selv om vi som skole og vores elever har været utroligt glade for stedet, så giver det mening at få det solgt, når vi kan være på én matrikel. Det er rettidig omhu,” siger Asbjørn Nielsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik