Teknovation Logo






 

Indstil 3D-print-talent til AM Impact Award

  • Den første udgave af prisen, der blev uddelt sidste år i KB Hallen, gik til 3DCP Group.

16. september 2024, kl. 15:48 

For andet år i træk hylder Dansk AM Hub de største 3D-print-talenter i de danske produktionsvirksomheder ved AM Summit 2024 den 24. oktober. Det er nu muligt at indstille personer til prisen.


Med AM Impact Award ønsker Dansk AM Hub at fejre 3D-print-talenter. Det kan være en kollega, som der opfattes som en pioner inden for industriel 3D-print i virksomheden, nogen der udfordrer status quo og driver innovationen og/eller er med til at fremme produktionsteknologien over for ledelse, kolleger og samarbejdspartnere.

Sammen med tre kolleger bliver vinderen sendt på en eksklusiv tur med alt betalt til Tyskland, hvor de skal besøge to af verdens førende virksomheder inden for additive manufacturing.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Nærmere bestemt er der tale om Daimler Truck AG i Stuttgart og BMW Groups Campus i München.

Det er muligt at læse mere om AM Impact Award og mulighederne for at indstille personer her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik