27. august 2024, kl. 13:02
Ifølge forskere ved amerikanske DOE Oak Ridge National Liboratory er det lykkedes dem for første gang at 3D-printe defektfri wolfram-emner. En bedrift som også danske Teknologisk Institut fremhæver i en omtale.
Forsøgene blev foretaget ved USA's Department Of Enegergy's (DOE) Manufacturing Demonstration Facility ved Oak Ridge National Liboratory ORNL.
I sin rene form er wolfram skørt ved stuetemperatur og splintres let. For at imødegå dette udviklede ORNL-forskerne en elektronstråle-3D-printer til at afsætte wolframmateriale, lag for lag, i præcise tredimensionelle former.
Ved processen benyttes en magnetisk rettet strøm af partikler i en højvakuumindkapsling til at smelte og binde wolframmetalpulveret til en fast metalgenstand. Vakuummiljøet benyttes for at reducere forurening af fremmed materiale og restspænding.
Wolfram er dét metal, der har det højeste smeltepunkt. Dette gør det ideelt til eksempelvis emner til fusionsreaktorer, hvor plasmatemperaturer overstiger 82 millioner grader celcius.
Til sammenligning er temperaturen i solens centrum omkring 15 millioner grader celsius, konstateres det.