25. juni 2024, kl. 16:06
Dansk AM Hub har modtaget to priser ved det amerikanske Additive Manufacturing Green Trade Association Summit 2024 og er på trapperne med officielt at præsentere en CO2e-beregner.
Priserne ’Excellence in AM Sustainability Award’ og ’Environmental Sustainability Research Award’ fra Additive Manufacturing Green Trade Association, AMGTA, blev overrakt Dansk AM Hub ved et gallaevent i Los Angeles.
Baggrunden er ikke mindst arbejdet med den i Dansk AM Hub-regi udviklede CO2e-beregner, der, ifølge organisationen, har potentialet til rykke dansk industri i en både grønnere og mere profitabel retning.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
I forbindelse med prisoverrækkelsen udtrykker Non-Profit-organisationen stolthed over, at AMGTA anerkender arbejdet, hvilket giver mod og lyst til at gøre arbejdet endnu mere målrettet på at udbrede brugen af AM blandt de danske MMV’er.
Endelig fremhæves det, at den ventede CO2e-beregner vil blive officielt præsenteret 21. august.