12. februar 2024, kl. 14:16
Årets udgave af Additive Manufacturing-eventet AM Summit løber af stablen 24. oktober. Og det bliver i større rammer i Øksnehallen, så udstillerantallet vil kunne runde 75.
Arrangørerne af AM Summit fra Danske AM Hub fremhæver Øksnehallens centrale placering, og at det hermed bliver muligt at fordoble antallet af kvadratmeter.
Lokaliteten giver optimale forhold til at skabe inspiration, netværk, indsigt og sjov for deltagerne, påpeges det.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Hvor 2023-udgaven i KB Hallen havde 50 udstillere, giver Vesterbro-lokaliteten forventninger om 75 udstillere.
På besøgssiden er håbet at gå fra 600 til over 1.000 deltagere.
Endelig skal det være med til at sikre, at AM Summit-formatet videreudvikler sin status som et must-attend-arrangement for skandinaviske designere, producenter, ledere, innovatører og forandringsskabere, konstaterer Danske AM Hub.