27. september 2022, kl. 12:34
DI har afholdt ordinær generalforsamling tirsdag, og i den forbindelse er der sammensat en ny hovedbestyrelse. Efterfølgende konstituerede hovedbestyrelsen sig ligeledes med et nyt forretningsudvalg.
Forud for tirsdagens ordinære generalforsamling i DI stod det klart, at der skulle findes en ny formand for organisationen. Og efter hovedstyrelsesvalg og konstituerende møde i hovedbestyrelsen, har organisationen valgt den hidtidige viceformand, EG-bestyrelsesformand Klaus Holse, som afløser fra den aftrædende Lars-Peter Søbye, der også har forladt CEO-posten i COWI.
Indtrådt i hovedbestyrelsen er Jess Abildskou, Abildskou A/S, Marianne Dahl, Boston Consulting Group, Henrik Luxhøj, Elis Danmark A/S, Henrik Mielke, MT Højgaard, Holding A/S, Henrik Plougmann Olsen, HOFOR A/S, Caroline Pontoppidan, A.P. Møller-Mærsk A/S, Morten Enggaard Rasmussen, Novozymes A/S, Helle Reinevald, Eliza Chokolade ApS, samt Michael Lundgaard Thomsen, Aalborg Portland A/S.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Ud over valg af Klaus Holse som formand, var der også nyvalg til viceformand, hvor Jes Munk Hansen, Terma A/S, er valgt, sammen med den fortsættende viceformand Britta K. Stenholt, Stark Danmark A/S.
I forretningsudvalget indvalgtes også Caroline Pontoppidan, A.P. Møller-Mærsk A/S, og desuden omfatter forretningsudvalget Torben Bang, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S, Claus Bering, CRH Concrete A/S, Troels Bjerg, ISS World Services A/S, Berit Didriksen, Epinion A/S, Camilla Haustrup Hermansen, Plus Pack A/S, Jesper Hjulmand, Andel Holding A/S, Flemming Jensen, DSB, Christian Dahl Pedersen, Murermester J. Ole Pedersen, André Stelsig Rogaczewski, Netcompany A/S, Jørn P. Skov, Danske Fragtmænd A/S, Jesper Uggerhøj, Løgismose Meyers A/S, samt Søren Ulstrup, Ulstrup Plast A/S, oplyser DI.