Teknovation nr. 7/2021
Inelco Grinders A/S er klar med det seneste stumpsliber-modul til montering på Wolframsliberne i Ultima-TIG-serien, der åbner op for en nemmere og mere præcis afstumpning af elektroder. Især i forbindelse med AutoGrind-modulet er det gjort lettere at afstumpe den slebne elektrode, fremhæver Fjerritslev-producenten.
Med Inelcos seneste stumpslibermodul til montering på Wolframsliberne i Ultima-TIG-serien, åbnes der nu op for en nemmere og mere præcis afstumpning af Wolframelektroder til Tig-svejsning. Modulet har længe været efterspurgt hos virksomheder der har høje krav til kvalitet og præcision i svejsearbejdet og behov for en afstumpet elektrode, oplyser Inelco Grinders-direktør Anders Thy:
"Alternativet til Inelco Grinders’ nye stumpsliber er manuel afstumpning af Wolframelektroden, som mange stadig gør brug af. Manuel afstumpning – enten på bænksliber eller ved at banke elektrodespidsen hårdt på bordkanten – kan forårsage, at elektrodespidsen flækker og efterfølgende knækker og falder ned i svejsningen. Sådanne manuelle fejl kan forårsage væsentlig kvalitetsforringelse af selve produktet og i værste fald få fatale konsekvenser," siger Anders Thy, og fortsætter:
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
"Derfor har vores nye stumpsliber modul også en rigtig god berettigelse ved at bidrage til sikker, præcis og ensartet slibning af elektrodespidser uden at der slækkes på effektiviteten," fastslår Anders Thy.
Stumpslibermodulet kan påmonteres på eksisterende Ultima-TIG-, Ultima-TIG-S- eller Ultima-TIG-Cut-elektrodeslibere, hvorved sliberen mestrer flere funktioner i én og samme maskine.
Flere informationer: her