1. maj 2019, kl. 15:26
Det er med tommelfingeren op ad at Rose Holm A/S´ kunder vurderer Lynge-virksomheden, der kan notere 90 procent kundetilfredshed samt at to ud af tre kunder klart vil anbefale den danske virksomhed.
Det står hen i det uvisse hvor mange danske metalvirksomheder, som gennemfører systematiske kundetilfredshedsmålinger. Men blandt de virksomheder, der gør, finder man gevind- og bolteproducenten Rose Holm A/S i Lynge, der blandt andet leverer befæstningsløsninger til den globale vindsektor og internationale pladevarmeveksler-producenter, også kaldet PHE-virksomheder.
Hen over de seneste måneder har Rose Holm fået ekstern konsulenthjælp til at gennemføre en kundetilfredshedsmåling. Virksomheden, der i dag har 22 ansatte, har bedt danske og udenlandske kunder om ros og ris, og spurgt til kundernes syn og holdning til Rose Holm, og hvad man gør godt og hvor man bør lægge sig mere i selen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Nu foreligger resultatet, og baseret på svarene viser undersøgelsen at der er stor tilfredshed blandt Rose Holms kunder. Det viser den såkaldte NetPromotorScore.
Undersøgelsen opererer bl.a. med en 7-trinsskala og på de tre mest afgørende parametre: pris, kvalitet og leveringssikkerhed scorer Rose Holm knap 6,4, hvilket er højt. Undersøgelsen viser også at 90 procent af kunderne er tilfredse eller endog meget tilfredse, og at to ud af tre klart vil anbefale Rose Holm til andre.
Hos Rose Holm lægger man meget vægt på at man strategisk har data at navigere ud fra når kursen skal lægges og justeres. Derfor tager ledelsen undersøgelsens resultater meget alvorligt:
"Det er positivt at vi scorer højt på loyalitetsindekset og resultatet bekræfter at vi er globalt konkurrencedygtige. Det er årsagen til at vi i dag producerer 24-7-365 og at vi omsætningsmæssigt er vokset 500 procent de seneste fem år. Men, vi har ikke tænkt os at kravle op i hængekøjen af den grund. Vi har en ambition om at fordoble vores omsætning i løbet af de næste fem år, og da vores vækst bygger på værdiskabelse via tætte relationer vil vi anstrenge os yderligere for at styrke relationerne til vores nøglekunder i de kommende år," siger virksomhedens CEO og indehaver Ann Rose Bokkenheuser, hvis far stiftede virksomheden,